Så har vi hørt dét med!

25-08-2022

Af


DI-analyse: De danske afgifter får skyld for meget – og dét med rette. Men det ændrer ikke på, at det er ressourcespild og CO2-belastende at kassere biler, der kunne have kørt videre.

Hjertelig tak til Bilbranchen i DI for at tilføje debatten om de danske reparationsregler en helt ny vinkel: At reparationsgrænsen er ”sund, grøn fornuft”. Så har vi hørt dét med!

            Bilbranchen anfører i sin analyse, at en afskaffelse af reparationsgrænsen vil medføre omkostninger for samfundet i størrelsesordenen 2,3 milliarder kroner frem til 2030, koste værkstederne 400 årsværk i tabt produktivitet og påvirke CO2-udslippet negativt.

            De danske afgifter får med rette skyld for meget, herunder at forvride markedet for bilreparationer. Det lider både branchen og forbrugerne under.

Kender godt rationale

Vi kender naturligvis godt det oprindelige rationale bag reparationsgrænsen: At det – medregnet registreringsafgiften – ikke kan betale sig at reparere en skadet bil for mere, end den reelt er værd. Det ændrer dog ikke ved oplevelsen af den realøkonomi, forbrugerne har, når de køber en bil og får behov for at få den repareret efter en skade. Den pris, en forbruger betaler for sin bil, er nu engang given – afgift eller ej.

            Bilbranchen har en pointe i, at skadesreparation af ældre biler i teorien forsinker udskiftningen af bilparken i en grønnere retning. Men selv få, kostbare skader kan også koste nyere biler livet. Ifølge en analyse fra SMVdanmark fra 2021 var knap 9.500 af de biler, der blev skrottet i perioden 2011-2021 under fem år gamle.

Efterlyser graduering

Kan der ikke opnås politisk forståelse for at afskaffe reparationsgrænsen, kunne det i det mindste give mening at graduere den, så den blev hævet heller helt afskaffet for nyere biler og lav- og nulemissionsbiler. Det stillede De Radikales finansordfører, Andreas Steenberg, netop et antal ministerspørgsmål om tidligere på sommeren. De forslag, ministerspørgsmålene var udtryk for, faldt som bekendt på gold jord.

            Bilbranchen i DI har beregnet, at værkstederne ville spilde 90.000 timers arbejde frem til 2030 ved en ophævelse af reparationsgrænsen. Det er måske et validt synspunkt i en tid med knaphed på kvalificeret arbejdskraft, men jeg tvivler godt nok på, om synspunktet ville have været lige så populært i årene efter finanskrisen!

Stadig gakkede

Mest opsigtsvækkende er Bilbranchens beregning af, at en ophævelse af reparationsgrænsen vil koste yderligere CO2-udledning. Isoleret set kan beregningerne formentlig ikke anfægtes – da slet ikke, når Bilbranchen erkender, at man udelukkende tager udgangspunkt ”i den udledning, der sker på dansk sokkel”. Dermed inddrages bilens samlede livscyklus ikke, herunder CO2-udledning fra produktionen af bilen. Det forekommer ikke helt hæderligt. Bort ses der også fra et dugfrisk litteraturstudium fra Aarhus Universitet, der i høj grad lader CO2-belastningen afhænge af, hvordan bilen bliver brugt.

            Selv hvis Bilbranchens synspunkt var gangbart – og det er det således ikke – kan det aldrig ændre ved, at skrotning af ellers levedygtige biler er udtryk for et ressourcespild, der bare ikke harmonerer med visionen om den cirkulære økonomi, herunder et omsorgsfuldt forbrug af naturens ressourcer.

            De danske reparationsregler er stadig gakkede. Væk med dem!

Kommentar til Bilbranchen i DI's analyse: "Reparationsgrænser er sund, grøn fornuft," offentliggjort i august 2022.