Systemets formål.
DAGs testproceduresystem er kerneelementet i DAGs system til ISO 9001:2000 kvalitetsstyringssystem, og har til formål, at sikre en ensartet test og bedømmelse af genbrugsdele som anvendes til reparation, således at delenes kvalitetskodebetegnelse stemmer overens med delens faktiske kvalitet. Systemet er opbygget på basis af DAGs delenummersystem, og indeholder som sådant, detaljerede beskrivelser for hvorledes alle dele til genbrug kvalitetstestes og tildeles koder på grundlag af udfaldet.

Kvalitetskoder
Kvalitetskoderne bygger grundlæggende på DAGs eksisterende kvalitetskodesystem.
For alle dele undtagen karosseridele og lignende der kan/skal lakeres, anvendes
følgende koder:
A= Helt OK – næsten som ny
B= Fuldt anvendelig
C= Diverse småfejl der skal udbedres.
Efter kvalitetskoden kan generelt været tilføjet "-" (minus) eller "1".
-" (f.eks. B-) betyder at der kan være mangler eller defekter på løsdele, eller at delen er udstyret anderledes.
"1" (f.eks. B1) betyder at delen er funktionstestet.
For karosseridele og lignende der kan/skal lakeres, anvendes følgende koder:
B1 = Kan umiddelbart anvendes
B2 = Kan have små ridser og skrammer – ellers fuldt anvendelig
B3 = Kan have små ridser og nogle buler – mindre end 1 times arbejde udover selve lakeringen
C = Diverse småfejl der skal udbedres